Fedt, vi lige kunne nå en god, konstruktiv times tid på Bartof i går aftes. I løbet af i dag finder jeg ud af om vi kan mødes fredag.
Jeg vil kikke lidt på forretningsplanen om lidt, opspore priser på de forskellige ting vi talte om igår, starte med den grafiske forside og påbegynde et doc med en kommende markedsføringsplan. Tænker vi lige så godt kan få de skøre ideer ned på papir og så længere inde i processen, begynde at få formet dem til en holdbar, udførlig plan. Der er efterhånden ved at være mange tråde at holde styr på. Bliver dejligt når vi kan begynde at afkrydse dem fra vores mange To Do lister. Nu er forretningsplanen jo så tæt på at være færdig… hurra…
Kan se at jeg meget, meget snart bliver nødt til at investere i noget regntøj – det står jo nærmest ned i stænger. (og er det bare lige noget kedeligt noget at bruge penge på!!) Synes bare ikke lige jeg kan mønstre 1500 kr. til ordentligt regntøj, når Karla også skal ha’ opdateret hele garderoben så den er efterårs- og vinterklar. Hvem var der der sagde, at børnefamilier havde masser af kontanter….!!??